BRDR. HØJRUP A/S
Maskinplantning
VI TILBYDER
Maskinplantning
Hvis du skal udstykke et større areal til kulturanlæg, eller du ønsker at tilplante et areal i en park, en skov eller en plantage med varierede arter, kan du få behov for professional assistance. Det er altid en god idé at få fat på fagpersoner med ekspertise inden for plantning, når opgaven skal løses optimalt.
Brdr. Højrup A/S har stor ekspertise inden for såvel maskinplantning som manuel plantning. Vi besidder det rette mandskab og maskinel til begge typer arbejde, og vil samtidig kunne bistå med rådgivning og vejledning – for eksempel om de bedste tidspunkter for plantning i løbet af året, hvilke planter du skal vælge, om du skal vælge håndplantning eller maskinplantning, og hvorledes du udnytter dine arealer på optimal vis.
Hvad er maskinplantning?
Maskinplantning er en proces hvorved planter – som regel stiklinger, der skal blive til træer – plantes ved hjælp af en særlig maskine. Denne proces består af forskellige trin, som varetages af samme maskine.
Første del af processen kaldes oprilning. I dette trin klippes gamle rødder – hvis rødderne er meget kraftige og seje, kan det anbefales at en decideret rodfræsning går forud for oprilningen.
Skovplantemaskinen er udstyret med en plov, som laver en planterille, i hvilken planten kan sættes. Her efter trykkes jorden til.
Processen foregår i én arbejdsgang. Dette sikrer, at udtørring af såvel planter som jord undgås, hvilket især er smart i forbindelse med beplantning af større arealer.
Hvilke typer skov kan etableres ved hjælp af maskinplantning?
Hvis du står for at skulle etablere et stort område med enten intensiv kulturer, for eksempel juletræer eller pyntegrønt, kan du med stor fordel benytte maskinplantning. Med maskinplantning får du en regelmæssig og formålstjenlig plantning, og du sikrer optimal udnyttelse af pladsen på det pågældende areal.
Samtidig vil det i oven for beskrevne tilfælde som oftest være billigst at bruge maskinplantning frem for manuel plantning. Maskinplantning er en sikker og effektiv måde hvorpå du kan etablere skov eller plantage. Der kan med maskinplantning plantes fra en til tre planterækker ad gangen, hvilket gør at maskinplantning er en særdeles velegnet metode i forbindelse med homogen skovrejsning på større arealer.
Med mange arter og stor variation samt på mindre områder kan maskinplantning godt gå hen og blive for dyrt per kvadratmeter. Derfor anbefales det at håndplantning anvendes på mindre arealer, som skal tilpasses mange forskellige arter.
Brdr. Højrup A/S kan hjælpe med såvel manuel plantning som maskin platning vi rådgiver gerne omkring plantning, og hjælper dig med at finde ud af hvilken model du skal vælge.
Vi har mange års erfaring inden for plantning af flere forskellige arter, og kan sagtens hjælpe med alt fra maskinplantning af juletræskulturer til planlægning af spændende og varierede beplantninger, for eksempel i skovtykninger eller anlæg. Du kan altid tage kontakt til os for en uforpligtende snak om dine behov for plantning!
YDELSER
LAD OS HJÆLPE DIG
FÅ ET TILBUD
KONTAKT OS
KONTAKT OS
INDHENT ET TILBUD
Du er velkommen til at kontakte os enten på mail eller telefon hvis du har nogle spørgsmål eller vi skal komme og se på en opgave.
CERTIFICERET
TOTALENTREPRENØR